Vektorbårne sygdomme, herunder malaria og denguefeber, er årsag til mere end 700.000 dødsfald årligt på verdensplan og udgør ca. 20 % af alle infektionssygdomme. Ydermere vurderer WHO at mere end 4 mia mennesker fordelt på 128 lande lever i områder med høj risiko for at blive smittet af vektorbårne sygdomme. Vektorer er levende organismer, som myg, tæger og fluer, der kan overføre smitsomme sygdomme mellem mennesker eller fra dyr til mennesker. Vektorbårne sygdomme forekommer hyppigst i subtropiske og tropiske områder og fortrinsvist blandt de mindst velstillede befolkningsgrupper i udviklingslande, inklusive i særdeleshed i Afrika. Udbrud og spredning af vektorbårne sygdomme påvirkes af et komplekst sammenspil mellem klimatiske, demografiske, sociale og institutionelle faktorer. Klimaændringer og ændringer i landbrugspraksis, f.eks. øget brug af kunstvanding, kan påvirke frekvensen af udbrud og udbredelse af betingelser, som er gunstige for spredningen af vektorbårne sygdomme. Omfanget af mange af sygdommene kan forebygges og begrænses gennem forskellige tekniske, institutionelle og adfærdsmæssige foranstaltninger. Et nøgleelement hertil er overvågning og identifikation af tidspunkter og steder hvor de klimatiske og samfundsmæssige betingelser er ideelle for sygdomsudbrud. Satellitbaserede varslings- og moniteringssystemer udgør et unikt redskab til en komplet rumlig og tidslig observation af klimatiske nøgleparametre, som temperatur, nedbør, fugtighed (jord/luft) og vandtilgængelighed i en høj rumlig opløsning. I kombination med relevante socioøkonomiske data vil det netop være muligt at identificere tidspunkter og steder hvor risikoen for sygdomsudbrud er stor.