Informationsdag for Kandidatuddannelserne

DTU Miljø afholder Matchmaking-event den 3. april 2019

Wednesday 27 Mar 19

Contact

Viggo Aaberg Kærn
Head of Innovation
DTU Sustain
+45 24 92 17 72

Tilmelding og praktik

Tilmelding sker ved kontakt til Viggo Aaberg Kærn.

Eventen afholdes onsdag den 3. april fra kl. 11-13.30 i DTU’s Bibliotek i hovedbygningen 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Vil du møde relevante ingeniørstuderende, der kan hjælpe din virksomhed i fremtiden?
 
DTU Miljø inviterer jer til at deltage i en Matchmaking Event, hvor I kan møde studerende, der brænder for jeres produkter og ønsker at gøre en forskel. DTU Miljø uddanner fremtidens ingeniører med fokus på vand, miljøteknologi og bæredygtighed.


Hvad er Matchmaking Event?
Det er et nyt koncept, som vi er glade for at kunne præsentere for første gang. Vi hører ofte, at virksomheder kan have svært ved at nå vores studerende, og at vores studerende er famlende over for mulighederne på arbejdsmarkedet både under - og efter endt uddannelse. Derfor tester vi nu en ny ramme for, at I kan møde studerende uden, at det kræver en masse tid og ressourcer for jeres virksomhed.

Hvor, hvornår, hvor langt, hvor meget og hvordan?
Matchmaking Eventen afholdes onsdag den 3. april fra kl. 11-13.30 i DTU’s Bibliotek i hovedbygningen 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby.
Som deltager får du mulighed for at:
• Brande din virksomhed
• Danne bro og relationer til relevante ingeniørstuderende
• Medbringe projektsamarbejder, studiejobs, ordinære jobs, speciale emner m.m.
• Medbringe roll ups, pjecer, flyer, gadgets m.m.

Hvad med alt det andet?
• Det er gratis for jer at deltage
• Rammerne er interimistiske og håndholdte, men dog yderst præsentable i biblioteket
• I får et mindre bord at stå ved (nogle kun et cáfebord)
• Eventen har plads til 14 virksomheder
• Vi vil sørge for vand, kaffe og te ad libitum
• 40% af DTU’s studerende er internationale, så vær gerne åben over for disse dygtige profiler

Vi gør:
• Alt hvad vi kan for at få relevante studerende fra DTU Miljø og resten af DTU til at deltage
• Vi sørger for kage til jer og de studerende
• Vi brander jer og eventen via alle tænkelige kanaler

News and filters

Get updated on news that match your filter.